Seks digte til Petrusca - 11. august 2011

SOM LOMMEULD

Skyerne favner horisonten til alle sider

Bygerne hvirvles fra vest

af blæstens uvejsomme pust

Livø er borte - og Fur

i grågus af silende regn

Små krappe bølger rifler fjordens blygrå flade

Færgen flimrer ud og ind af synsfeltet

i bygernes rytme

og stormmågen bærer sit navn

Du og jeg på stranden

som naturens lommeuld

svimle af tilhør og unødvendighed

så tilfældigt til stede som alt andet

her og nu

Her og nu

Stranden mættet af flint og kalk

Lidt borte danser båden om sin bøje

Porse rør og smørblomst udvider farven grå

og for maven små røde knaldperler:

Vilde hindbær

Ingen forskel om vi er her eller ej

Hvidvipstjerten gynger uanfægtet mellem stenene

Selvfølgelige som uløste gåder

bliver vi til et

med hinanden

et

med alt det grå

behøver ikke løse samhørighedens gåde

Og vi bærer ud af billedet

tre hullesten i din hånd

                             Gudmund Auring

                                      Juli 2011

GULGUL

Den gulgule sommer er over os

Hveden strutter af selvtilfreds modenhed

og byggens navnkundige silkehår

nynnehvisker verdens mest harmoniske melodi

De levende hegn er for længst mørkegrønne

Hyldens svale hænder mod sommermånen

er nu afløst af grønne bær

Og bare vent - om føje tid

efter endnu et farveskift

konverterer du dem til den sorteste saft

Så kan vinterhosten bare komme an

Vi er beredt

Men ork, der er længe til

Netop nu er himlen nærmest kridhvid af sol

og fjorden så blå at den skulle skamme sig

På håbefulde steder har vi stjålne møder

med vores gamle ven Karl Johan

Og hvis han svigter os

snyder vi ved de små vejkantsboder

og er ham lystigt utro med hans gamle konkurrent

Kantarel

Mejetærskerne har lagt de første skår

i kornmarkernes yderkanter

Bistre byger slår støvet ned

Men det rejser sig ufortrødent igen

i den glødende sommerblæst

I overmorgen er det august

                             Gudmund Auring

                                 30. juli 2011

HERHID!

Græsset er slået fra grønt til gult

Huset er malet rødt og sort

Mellem fire store kævler i kvadrat

ligger en ordentlig bunke sand

jomfrueligt og indbydende

Stativet og gyngerne

rejser sig mod de vældige graner

klar til at vende bunden i vejret på

den første den bedste

På stranden ligger stenene rullet sammen i dynger

med nænsom eller vældig bølgehånd

Krabberne har efterladt et passende antal skaller

og er svundet bort

Kalk i sære former som ruhrer og knivmuslinger

ligger henslængt dyngevis

Badebroen er sat op

og tangen klar til at smyge sig om små ben

En enkelt brandmand er demonteret

Færgen tøffer dekorativt i baggrunden

og lover spændende udflugter

Farvandsefterretninger:

Bedstemor med den brede trøstebarm

er på plads og i orden

og klar til bollebagning

mens bedstefar

har guitaren stemt

og ”Alle vi børn i Bulderby”  inden for læseafstand

På græsplænen en grøn bold

og to solide fodboldmål

tømret af bedstefar

Hit så bare

med børnebørnene                 

               Gudmund Auring   August 2011

    PÅ NYE EVENTYR

Mellem dine ømme gigtplagede lår

og i din let rynkede kavalergang

putter eventyret sig stadigvæk

Min lille vægelsindede opdagelsesrejsende

hjælpes sikkert på sporet

af dine ferme hænder

Der er ikke tale om lange ekspeditioner

stolte bestigninger eller brølende dybder

Vi nøjes med små lystture i velkendt terræn

og finder igen med fryd de strømme og steder

som vi kender så godt

Der er dage hvor udflugten må aflyses

Ånden er redebon

men kødet er skrøbeligt

Men at ligge i ske er - næsten - lige så godt

Og med hiv og sving og din ihærdige håndkraft

lykkes det siden endnu engang

Er det ikke bare lykken

at disse skurvede legemer

med arrede ben og appelsinarme

hængende maveskind fedtknuder og nobrede tæer

nu som før

sødmefuldt

finder behag i hinanden?

Det må være det de kalder kærlighed…

                             Gudmund Auring

                                August 2011

    

MODERDYRET

At livets mening

sku være noget så banalt som at få børn?

Ikke tidens trend i 70-erne

mildest talt

Næh der sku man jo realisere sig selv

- okay somme tider smuttede der et par unger med under DEN øvelse

Senere hen i 80-erne sku man ha uddannelse og gøre karriere

og så bagefter måske…

Sådan var det ikke med dig

Fire små fede mandler smuttede du

med vekslende besvær

fra Rebecca kuvøseguf på 1800 gram

over Jacob til Skanderborg med taxa i snefog

og så to døgns veer

og lille Jon rundhoved hvor du fand´me IKKE ville ha lattergas

- du ville være med hvor det foregik -

til Asbjørn som blev rystet løs til bedstefars 50 årsdag

og som fik sin sidste pa-tår som 4-årig

efter 7 års uafbrudt yveraktivitet

Var det så endt med det?

Din stakkels ægtemand fik det hvide snit

og håbede så det bedste

men nej - en lille Gry var på udkig efter en reservemor

og fik øje på dig

og en endnu mindre Chano

vinkede så vedholdende fra sit spædbørnehjem

at du ikke ku stå imod

På forunderlig vis

havde du varme og kærlighed til dem alle sammen

samt tid til        fuldtidsarbejde

                             fagforeningsaktivitet

                             festival

                             og anden farverig frontkamp

Guderne må vide hvordan vi fik det til at hænge sammen

- sikkert ofte mere lykke end forstand

Og det blev ved:

Store Asta som elsker våde bedstefarkys

og som nu skal i skole

lille Julie som døde og blev vores største sorg

halvstore Nicolaj som sammen med morfar

bygger dæmning til Mors med sten i Limfjorden

lille Mathias som rækker op efter guitaren

og danser til ALT

lille Vilma kaldet Vildbjørnen som slår chamesmut med øjnene

og lille Aura Chili med sin helt personlige sound i både latter og hyl

og himlen må vide hvor det ender…

Som din hårdt prøvede mand så ofte har sagt:

Stik hende et barn

og hun begynder øjeblikkelig at elske det

Du kan rumme dem

og flere til

og aldrig vil de kunne tvivle på din kærlighed

Til slut moralen:

Kære mandfolk

pas på hvad I ønsker jer

- I risikerer at få det

Jeg ville ha kone og barn

javel

men jeg anede ikke hvad jeg gik ind til…

                             Gudmund Auring

                                August 2011

                             SAMLIV

At blive kløet på ”sit sted”

at sige ”det er din tur”

til bleskift

     kartoffelskrælning

     wc rens

at ligge i ske

at varme hinandens tæer

at smide gifteringen i synet på HAM den LORT

at spille rommy og casino med vino

at fornemme en ubestemmelig form for liv bag morgenavisen

at vande alle de blomster som han alligevel aldrig ser

at synes han er dejlig

at synes han er åndssvag

at synes han er pænere med gebisset på

at opleve sammen

                             hvide kors i tusindvis i Frankrig

                             Etna der smider med sten

                             kogende muddergryder på Island

                             kapitalismens indtog i Østberlin

                             bad efter sauna i birkesø i Finland

                             Evert-Taube-Festival i Bohus Léns skærgård

                             bjørnespor i Scanno

                             kæmpeisvafler i Hundested 

                             pandekager hos provsten i Øsløs

                             guinness inhaleret til skybrud hamrende på glastag i Dublin

                             ”Spurven”s grav på Père Lachaise i Paris

                             at drikke vin til musik ad libitum på Sandmühle

og uendelig meget mere

                            

at se sammen

                             foråret komme

                             børnene vokse op

                             pengene slå til - endelig

                             maver vokse

                             hår gråne

at erkende

                             drømme der synker i grus

                             drømme der bliver til virkelighed

                             virkelighed man end ikke havde drømt om

at leve sammen igennem alt det

og hverdage hverdage hverdage

at vide at man hører sammen hvad end der sker

at være egoistisk nok til helst at ville dø først

at vide at det en dag er forbi

at elske det så længe det varer

at elske            

                             Gudmund Auring

                                 August 2011