SORGENFRI UNGDOM 5
SEX
- af Gudmund Auring -Problemet var desværre, at det var aldeles umuligt for alvor at komme til at dyrke den! I hvert fald for mig. Jeg var simpelthen ustyrlig genert, og det varede mange år, inden denne altopslugende interesse i bogstaveligste forstand kunne komme til udløsning. I ventetiden skulle livet så gå med noget. Det er vel for meget sagt, at alle de andre interesser er sublimering af undertrykt kønsdrift, men alligevel. Jeg er ret sikker på, at jeg i nogle år ville ha ofret det meste, blot for at ha en kæreste og gøre med hende de ting, som jeg efterhånden fandt ud af, at man kunne gøre. Men ak, der var en lang og tornebestrøet vej til det mål.
Tiden var en anden. Som lille blev man stadig puttet med hænderne liggende oven på dynen, så de ikke kunne gå i gang med forbudte lege, ikke umiddelbart, i hvert fald. Lidt frække udtryk kunne dukke op i pjanket snak, som fx numse og tissemand, men direkte om sex talte man ikke.
Jeg husker også enkelte episoder, hvor vi små børn ”legede doktor”, hvilket jo var en ganske uskyldig og almindelig udforskning af, hvordan vi var skabt nede på de ”forbudte” områder. Men forbundet med skam var den alligevel - vi ”vidste”, at ”den slags” var forbudt og fy-fy.
En gang i 7-8-9 års alderen var vi nogle stykker, der ”legede doktor” nede i vores kælder. Vi havde låst kælderdøren, så vi har været bevidste om, at vi var på forbudte veje. Pludselig kom far ned ad den ydre kældertrappe med sin cykel. Vi stivnede af skræk og flovhed. Da han ikke kunne komme ind, bankede han på og råbte, at vi skulle låse op, og da det ikke skete øjeblikkeligt, blev han for en sjælden gangs skyld rasende og hamrede på kælderdøren. Endelig fik vi låst op, men far kunne nok se skyldbevidstheden i vores ansigter og gættede sig vel til årsagen. Jeg husker ikke præcis, hvordan han reagerede, men det er den eneste gang i min barndom, jeg har fået forbud mod at lege med bestemte kammerater.
En gang i teenage-årene fandt jeg i fars natkommode nogle mærkelige gummihylstre og et eksemplar af et blad, der hed Varieté. Heri var der damer med nøgne bryster, fotograferet i indbydende og udfordrende stillinger. Min reaktion var selvfølgelig intens opslugthed, iblandet både flovhed over min far, som altså havde den slags grumsede interesser, og dertil en sær form for lettelse: Hvis min elskede far interesserede sig for ”den slags”, var det vel også okay, at jeg gjorde det.
Pornoen blev først frigivet i 1969. Men hos kammerater, på reoler og biblioteker kunne man finde bøger som Carl Erik Soyas ”Sytten”, D.H. Lawrences ”Lady Chatterleys elsker” og Agnar Mykles ”Sangen om den røde rubin”. Bestemte sider blev læst igen og igen og fik efterhånden et lidt grumset udseende, mens andre mere litterære sider var aldeles kridhvide. I far og mors udgave af ”Lady Chatterley” var de saftige sider desværre stærkt kortet ned i forhold til det, man ellers havde hørt, der skulle stå. Når de rigtig skulle til at gå til den, stod der fx bare ”Hun var nøgen under kjolen.” Punktum. Nyt kapitel. Fantasi og frustration.
Jeg husker kun én gang, hvor far og jeg har talt om sex. Han fortalte mig, at hvis jeg følte sexuel trang, så var det helt i orden at tilfredsstille sig selv. Jeg var vel 15 år og kunne fortælle ham, at det havde jeg skam været i gang med gennem flere år. Så var den samtale forbi. Vi havde begge to højrøde ører og var dybt flove. Men jeg var da far taknemmelig for, at han betragtede det ”at spille den af” (et udtryk, han aldrig nogensinde ville bruge), som en sund og naturlig ting.
Jeg betragter mig selv som et temmelig frisindet menneske på det sexuelle område, men jeg må med skam erkende, at jeg ikke har været bedre til at snakke med mine sønner om sex, end han var til at snakke med mig. Den generthed stikker forbandet dybt.
I 3. real, da jeg var 15-16 år, har jeg dog helt sikkert gerne ”villet mere” med Josephine. Men hun havde jo desværre en anden kæreste, så jeg måtte nøjes med at redde mig et kys i ny og næ. Smuler fra de riges bord.
Sexualobjekt
Op gennem gymnasietiden blev det vel nok til lidt kys og kram og fumlende befamling i ny og næ. Alt for sjældent! Men jeg vovede som regel ikke at tage noget som helst initiativ, så de muligheder, der bød sig, forsvandt i den blå luft.
I 3. G lykkedes det mig dog endelig at ”komme sammen” med en pige i et halvt år eller så. Vi havde stort set ikke noget at snakke om, så vores samvær på mit værelse var temmelig tavst. Der sad vi på min seng. I virkeligheden anede jeg ikke, hvad jeg skulle gøre, så det blev gerne til, at jeg pludselig kastede mig over hende og forsøgte at tiltvinge mig adgang til lidt sex-oplevelser, fx at ta hende på brysterne. Det var signalet til, at hun lige så indædt ”forsvarede sin dyd”, uden dog for alvor at protestere. Der havde vi så dag efter dag vores intense brydekampe, som aldrig rigtig førte til noget, og som til sidst ebbede ud i udsigtsløshed.
Senere flyttede hun med familien tilbage til Norge. Vi skrev sammen, og jeg mente da stadigvæk, at vi også kom sammen. Men da jeg nogle måneder efter opdagede, at hun havde været på besøg i Sorgenfri uden at besøge mig, skrev jeg et rasende og fornærmet brev. Hun skrev sarkastisk tilbage - og så var det forbi. Jeg opdagede, at jeg overhovedet ikke savnede hende. Vi havde ikke noget til fælles, og jeg havde slet ikke været forelsket i hende, hun næppe heller i mig. Jeg havde blot brugt hende som en mulighed for blot en smule afløb for mine sexuelle frustrationer - og hun havde vel brugt mig til noget lignende.
Heldigvis skulle jeg på Askov Højskole fra november 1967. Der mødte jeg Birthe.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar