SOMMER I
SCANNO
Månen blev
fuld i aften
og faldt
gennem skyernes sprækker
ned på de
kuplede bjerge
som danner
den jord hvor vi bor
På torvet
sad tiskende ungdom
i lange
ventende rækker
og talte
forståeligt ukendte
italienske
ord
Et anstrøg
af lunhed i luften
men også en
snert af kulde
Snart må den
komme - sommerens
sødmefuldt
hviskende vind
ned til os
arme som næppe
aned´ hvad
ellers vi skulle
andet end
fylde sommer
på et
kuldslået sind
Ned ad de
stengrå gader
lister det
hedengangne
hastigt
fortrængte sortklædte
slidsomme
fortidsliv
Op over
højderne hopper
- varslet af
motorsangene -
nutidens
scooterbårne børn
i flyvende
tidsfordriv
Bjergenes
runde profiler
grønnes i
blide bølger
op mod den
dybblå himmels
hvidlige
lammeskyer
- hvorunder
med stokken den sortbrændte
senede hyrde
følger
flokken af
får og geders
hjemligt
jordiske dyr
Vil du ha
ægte indfødte?
Primitivt
enkle og rene?
Romantiker!
Her bor kun mennesker
og byen må
bage sit brød:
Buon´giorno
kære turister
som kommer
med euro at tjene
Yndig var
Torneroses søvn
- men Tornerose
er død!
Skævt
Sagittario-kløftens
skeptiske
anarkister
anskuer med
indgroet mistro
de sære
ideer fra Rom
- vurderer
med værdig sindsro
køligt den
høje ministers
dekreter:
Duer de? Ellers
husker vi,
hvorfra de kom…
Dådrigt
dagene skrider:
Sten skal
lægges i stabler
Tage skal
repareres
Vennerne
giver en hånd
Nattetids
bjerg-bedrifter
bliver til
frodige fabler
- vokser ved
torvets borde
vældigt - i
fablers ånd…
Månen var
fuld i aften
Natten blev
blidt eventyrlig
og dog så
velkendt og hjemlig
som verden
der var engang…
Fratturas
klipper har skælvet!
Selv jorden
er her ustyrlig!
Blandt
bjerge bor vildsvin og bjørne
og livets
berusende sang…
17/7 – 2000
Gudmund Auring
Ingen kommentarer:
Send en kommentar