Vinternat

                                                               VINTERNAT

Nu kastes hovedpuderne

i rummets himmelsenge

Som dunkrystaller falder sne

på vinterhvide enge

En munter knirkemelodi

af mine såler synges

og mine fodspors partitur

bag mig ad stien slynges

Om månens blegnende gespenst

er svøbt et slør af tåge

Et flænget pudevår er spredt

til himlens fjerne kroge

Og mine kinder bliver bidt

af frostens hvasse tænder

mens dun i dynger daler blidt

fra himmelhvide hænder

Se - stjerneøjne åbner sig

og stirrer stift på kloden:

De byder kulden bane vej

helt ind til hjerteroden

Hør - stilhed fra den hvide nat

i hvert et snefnug klinger

mens dun de leger et-tagfat

og smeltes mod min finger

Så tyst en fest så let en lyst

fra pudekamp histoppe

mens kloden tåler tramp og kryst

fra kuldens kæmpekroppe

                        Gudmund Auring

                         3. februar 2012